Dressing og dip

En god dip eller en lækker dressing sætter prikken over i'et på sprøde snacks og smagfulde salater. Derfor har vi samlet en masse opskrifter på dips og dressinger, som du nemt kan lave derhjemme, og som både store og små vil elske. Dyk ned i udvalget, og lad dig inspirere her.

Dressing til salat

Dressinger er perfekte til at sætte ekstra smag på salaten – uanset om det er en måltidssalat til madpakken eller en salat, du serverer som tilbehør til aftensmaden. Du kan mikse og matche salater og dressinger i det uendelige og lave lige den kombination, du har lyst til.

Hjemmelavet dip

En god dip kan både bruges til at fuldende en snack eller som lækkert tilbehør til hovedretten. Du kan dyppe alt fra frisksnittede grøntsagsstænger til sprøde grissinier eller veggie nuggets i din dip. Vi har opskrifter på dips, som alle i familien vil elske, og som du nemt kan bikse sammen i en travl hverdag.

Hummus

Hummus er perfekt som dip eller som cremet indslag i en sprød ret. Den smagfulde hummus er traditionel set lavet på en base af kikærter, og blandt vores opskrifter finder du alt fra hummus med ærter til varianter med rødbede og gulerod. Du kan også bruge den til tapas eller som fyld i en vegetarisk sandwich.

Hurtige retter med dressing

Selvom det ofte skal gå hurtigt med madlavningen i en travl hverdag, behøver du ikke undvære dressingen i din mad. Vi har samlet en håndfuld lækre opskrifter med skønne dressinger, som du kan lave på under en halv time.

Pift dine retter op med tilbehør

En uundværlig del af ethvert godt måltid er det lækre tilbehør, der fuldender smagsoplevelsen. Uanset om du ønsker at pifte din snacktid op, forvandle en simpel salat eller forberede en uforglemmelig middag, kan tilbehør hjælpe dig. Fra friskbagt brød til sprøde grøntsager - vores opskrifter på tilbehør er perfekt følgesvende til de gode dressinger og dips, du har set her.

Se alle opskrifter på tilbehør her.