
Veggie Nuggets med grøn dipsamt sprøde grøntsager
- 30 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 1 pakke Den Grønne Slagter Veggie Nuggets
- 1 Avocado
- 1 dl edamamebønner uden skal, fra frost
- 2 spsk. creme fraiche
- En lille håndfuld babyspinatblade
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. ristet sesamolie
- Saften af ½ citron
- Salt og peber
- 250 g blandede grøntsagsstave, f.eks. selleri, gulerod, snittebønner, agurk og sugar snaps ærter, samt cherrytomater i forskellige farver.
Sådan tilbereder du retten
- Tænd ovnen, og varm Veggie Nuggets efter vejledningen på emballagen.
- Flæk avocadoen og fjern stenen. Skrab kødet ud med en ske.
- Kom avocado kødet, edamamebønner, creme fraiche, spinatblade, det pillede hvidløgsfed, sesamolie og citron i en foodprocessor og blend til en grov dip.
- Smag til med salt og peber.
- Skyl og snit grøntsagerne i passende stave.
- Anret et fad med de varme Veggie Nuggets, grøn dip og grøntsagsstave.
- Server med det samme.
Velbekomme!
Sprøde Nuggets, serveret som lækker ’fingermad’
Lækker snack-mad kan sagtens være plantebaseret mad! Det bliver bevist med denne servering af vores skønne, sprøde Veggie Nuggets, som blandt andet er lavet på ærteprotein fra nordiske bælgfrugter, og som er paneret og stegt gyldne i rapsolie. Det eneste, du skal gøre, er at varme Nuggets enten på panden eller i ovnen, så de bliver sprøde og lækre.
Nogle typer af mad indbyder til at blive spist med fingrene, og der ligger nuggets højt på listen. Her serverer vi de lækre nuggets sammen med et fad fuld af gnavegrønt og supplerer med en grøn dip, lavet på blandt andet avocado, spinat og edamamebønner. Alt i alt en skøn symfoni af flotte farver og gode grøntsager, som nok skal vække jubel hos lækkermunde i alle aldre.
Det er en ret, som både egner sig til en afslappet gang aftensmad, men som også er så lækker, at den fint kan gøre det ud for en lækker delesnack, når der rigtig skal hygges igennem. Prøv selv.. Og der er masser af muligheder for at variere både tilbehør og de dyppelser, der kan give en masse variation i smagene, og dem kan du finde i vores Tips.
Tips
- Den grønne dip, som du her får opskriften på, er sprængfyldt med lækre grøntsager. Men der er mange andre muligheder for at servere skønne dyppelser sammen med dine Veggie Nuggets. Hvis du er til en cremet løsning, så anbefaler vi denne dejlige og let krydrede Tartarsauce, og hvis der skal mere farve på, så prøv den flotte, pink rødbedehummus, som snildt holder nogle dage i køleskabet, og kan bruges i både sandwiches og som tilbehør til mad. Endelig er der også den lette løsning, hvor du bare tager låget af et glas færdig salsa a la den, der bruges til tacos. Vi anbefaler den med medium hotness som det bedste match til dine Nuggets.
- Veggie Nuggets er den perfekte form for ’finger food,’ når der skal hyggesnackes. Hvis du har lyst til at udvide konceptet lidt, så kan du supplere med vores Veggie Deller, som bare skal varmes som angivet på pakken. Anret Deller og Nuggets sammen på et fad, sammen med grøntsager og en eller flere dips – og så kommer hyggen vist helt af sig selv.
- Vi serverer et lille lækkert udvalg af grøntsagsstænger og cherrytomater til de sprøde Veggie Nuggets, og det gør retten til en lækker snack-servering. Hvis du vil opgradere retten til en mere mættende version, så vil en form for ’fritter’ være helt perfekte, ikke mindst med en eller flere dips til. Lav gode, grove fritter af store kartofler eller af gulerødder, som skæres ud i grove stænger, vendes med lidt olie og bages i ovnen, til de er sprøde, møre og lækre.
Appetit på mere? Se flere lidt grønnere opskrifter
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.