Nemme pizzasnegle med kylling og bacon

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Nemme pizzasnegle med kylling og bacon

  • 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Print opskrift

Den perfekte snack til madpakken eller to go!

I denne opskrift mødes saftig kylling og sprød kalkunbacon i en symfoni af teksturer og smagsnuancer. Disse nemme pizzasnegle med kylling og bacon er ikke kun en fryd for ganen, de er også en oplagt snack til madpakken eller til at tage med på farten.

Efter kun 30 minutter i køkkenet står du med cirka 12 lune, friskbagte pizzasnegle, der forener klassiske pizzasmage som tomatsovs, ost og oregano med knasende kalkunbacon. En familievenlig snack, som vil falde i god jord hos både store og små.

Har du pizzasnegle til overs, kan du fryse dem ned og spise dem senere.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Bland tomatsovs, tørret oregano, et revet fed hvidløg, salt og friskkværnet sort peber sammen.
  3. Rul den færdige pizzadejsrulle ud på en bageplade.
  4. Skær kalkun og kyllingepålæg i strimler.
  5. Smør tomatsovsen ud på pizzadejen, drys med kalkunstrimler, kyllingestrimler og mozzarella.
  6. Rul den ”lange” side sammen. Skær den aflange rullen i 10-12 stykker, og placér dem på en bageplade.
  7. Bag pizzasneglene i ovnen i ca. 12-15 minutter, indtil de er gyldne.
  8. Lad dem køle af på en bagerist.
  9. Servér pizzasneglene som en snack, en let frokost sammen med en stor salat, eller pak dem ned i madpakken.
  10. Velbekomme!

 


Tips

Tilføj et friskt twist med pesto

Giv pizzasneglene et friskt twist ved at skifte den klassiske tomatsovs ud med pesto. Det kan for eksempel være en klassisk grøn basilikumspesto, en rød pesto på peberfrugt eller en frisk grøn persillepesto.

Opskrift på grøn persillepesto

 

Gode idéer til snacks på farten

Når du er på farten, er pizzasnegle den perfekte snack. De er nemme at pakke ned i tasken og endnu nemmere at spise – og så kan du variere fyldet efter dine præferencer. Andre idéer til gode snacks på farten er minipizzaer og wraps.

Få 6 tips til madpakken

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 228
Energi (kcal) 207 471
Energi (kJ) 864 1969
Fedt (g) 7,0 16
 - heraf mættede fedtsyrer (g) 3,2 7,3
Kulhydrater (g) 25 57
 -heraf sukkerarter (g) 1,4 3
Kostfibre (g) 1,1 2,5
Protein (g) 12 28
Salt (g) 2,0 4,6
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱