Spaghetti af squashmed kyllingebryst og kalkunbacon

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Spaghetti af squashmed kyllingebryst og kalkunbacon

  • 15 min.
  • 1 person

Ingredienser

Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Rist kalkunbacon, enten på en pande i lidt olie, i mikroovnen eller i en varm ovn. Skær det sprøde bacon i lidt mindre stykker.
  2. Skær kyllingebrystet i strimler
  3. Rør citronsaft og olivenolie sammen, og smag til med lidt salt og peber efter smag.
  4. Lav tynde strimler af squashen med en kartoffelskræller, eller brug en spiralizer eller et juliennejern. 
  5. Vend squash, strimler af kyllingebryst, kalkunbacon og de små tomater sammen med dressingen.
  6. Server straks eller pak salaten sammen i en bøtte med et tætsluttende låg. Opbevar på køl, til salaten skal spises.

Velbekomme!

 

Grøn ’spaghetti’ med sprød bacon og saftig kylling

De fleste elsker spaghetti – men hånden på hjertet, så kan en stor portion af den italienske specialitet godt ligge lidt tungt i maven.. Derfor har vi valgt at lave vores egen spaghetti til denne opskrift - ikke af mel og æg, men af lækker, sprød og saftig squash! 

Det er nemt og sjovt at trylle en squash om til smukke, grønne spaghetti-tynde strimler med det køkkenredskab der kaldes en spiralizer, men du kan også lave dine egne båndspaghetti med en kartoffelskræller eller sågar en skarp ostehøvl. Og den gode nyhed er, at du ikke engang behøver at koge din spaghetti!

Her bruger vi spaghettien i en lækker og frisk måltidssalat, hvor det grønne får modspil af sprød og smagfuld kalkunbacon. Den laver vi af stykker af lårkød fra kalkun, som vi salter og ryger over bøgeflis. Det giver masser af autentisk baconsmag, men med et reduceret fedtindhold i forhold til traditionel bacon, der er lavet på brystflæsk fra grisen. Det gør vores kalkunbacon til et lidt sundere alternativ.

Kyllingebryst er en klassisk ingrediens i gode og mættende måltidssalater. Og hvis du vælger det klassiske kyllingebryst fra Den Grønne Slagter, så slipper du for besværet med selv at koge din kylling. Vi har krydret vores kylling med lidt hvidløg – og så er det naturligvis nøglehulsmærket.

Alt i alt en lækker salat, som både egner sig til en grøn frokost i madpakken, eller som et element i en nem og lidt sundere aften-’spaghetti’. Se vores Tips nedenfor til, hvordan du kan opgradere salaten til aftensmad, hvis appetitten er særligt god en dag.

 


Tips

  • Denne friske salat er en dejlig frokostret, som også egner sig til madpakke. Men du kan nemt ’opgradere’ den til en fyldig middagsret. Kog en portion fuldkornspasta, og vend den afdryppede pasta med salaten. Alternativt kan du vende grøntsagerne med nykogt perlespelt eller perlebyg. Pynt eventuelt med et gavmildt drys friskhakket persille for en endnu grønnere ret.
  • Der er rig mulighed for at gøre denne gode salat endnu grønnere ved at tilsætte flere grøntsager – eller erstatte tomaterne med andet grønt, hvis du ikke lige har tomater i huset. Prøv for eksempel med tern af en rød peberfrugt, frosne, optøede ærter eller julienne af gulerødder.
  • Klar på en ordentlig gang grøn aftensmad? Så prøv at tilberede denne opskrift på bagt selleri, der vil være en perfekt ledsager til salaten af squashspaghetti med kalkun og kylling. Tilbered de lækre selleristykker med spidskommen som anbefalet, eller prøv med lidt hvidløgssalt. Anret stykkerne på et fad, og læg så den tilberedte salat ovenpå. Gem lidt af baconen og tomaterne til at pynte med. Det giver en lækker, fyldig og lidt grønnere aftensmad. Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, så server denne dejlige, cremede tartarsauce til.

 

Sådan tilbereder du kalkunbacon

Vidste du, at kalkunbacon både kan tilberedes i airfryer og på panden? Lige meget hvilken tilberedning du ønsker, kan du finde vores guide til de forskellige tilberedningsteknikker på denne temaside, velbekomme!

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 315
Energi (kcal) 61 194
Energi (kJ) 257 811
Fedt (g) 3.5 11
- heraf mættede fedtsyrer (g) 0.9 3.0
Kulhydrater (g) 3 10
- heraf sukkerarter (g) 2.1 7
Kostfibre (g) 0.8 2.6
Protein (g) 5 15
Salt (g) 0.5 1.5
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱