Bagel med spegepølse, æg, spirer og porre

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Bagel med spegepølse, æg, spirer og porre

  • 15 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 2 hele æg
  • 2 bagels
  • 1 dl hytteost
  • ½ tsk. muskatnød
  • ½ dl porre i tynde skiver
  • 100 g neutral flødeost
  • 60 g Den Grønne Slagter Spegepølse
  • 1 dl spirer
  • ½ tsk. flagesalt
  • ½ tsk. friskkværnet sort peber
Print opskrift

Her har vi lavet en opskrift på en bagel med en delikat hytteost-salat, hvor vi topper med vores smagfulde spegepølse, hvor du får rigtig meget smag for kalorierne! Opskriften er nem at følge og resultatet er lækkert og nemt til madpakken! God fornøjelse og velbekomme!

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Sæt æggene over i en lille kasserolle med koldt vand, og bring i kog under låg. Kog æggene i 8 minutter efter at de er begyndt at koge. Hæld det kogende vand fra, og kom derefter koldt vand i gryden, så æggene kan køle af.
  2. Skyl porren ved at flække den på langs, og vask godt ind imellem bladene. Skær porren i tynde skiver med en skarp kniv.
  3. Vend hytteosten med de fine skiver af porre, revet muskatnød, friskkværnet sort peber og salt.
  4. Pil de nu afkølede æg, og skær de to æg i skiver med en æggedeler eller bare i kvarte med en lille, skarp kniv.
  5. Rist evt. kort de to bagels, hvis du gerne vil have en sprød bolle. Flæk dem, og smør skærefladerne med den friske flødeost.
  6. Anret hytteosten på de to bagels, og top med skiver af æg, spegepølse og spirer.

Velbekomme!

Se opskriften som video her:

 

Lækker frokost-bagel med mættende topping

Er du også bagel-fan? Du kender sikkert det lækre runde stykke bagværk, der egentlig stammer fra Østeuropa, men som mange i dag forbinder med den legendariske sandwich-tradition i New York. Bagels kendes på deres lækre, lidt seje skorpe, som opstår ved, at den hævede bolle kommes i kogende vand et kort øjeblik inden bagningen.

Det giver en rigtig lækker og lidt tæt bolle, som er perfekt til en mættende frokost. Her har vi lavet en opskrift på bagel med en delikat hytteost-salat, hvor vi topper med vores smagfulde spegepølse, hvor du får rigtig meget smag for kalorierne! Sammen med de hårdkogte æg er det en supergod og mættende frokost eller mellemmåltid til en krævende dag. 

Du kan vælge at se opskriften som et udgangspunkt, for der er masser af muligheder for at variere opskriften, så du kan få lige den sandwich, du har lyst til. Se vores tips nedenfor til hvordan du for eksempel kan krydre hytteosten, eller hvordan du kan få endnu mere grønt ind i måltidet.

 


Tips

  •  Hytteost er et rigtig godt og mindre fedt alternativ til de mere cremede toppings på sandwiches og smørrebrød, som for eksempel mayonnaise. Der er desuden masser af muligheder for at krydre din hytteost, så det giver en lækker, spicy dimension til din mad. Du kan for eksempel smage hytteosten til med friske krydderurter som purløg eller basilikum. Du kan også tilsætte en teskefuld pesto eller revet citronskal. Men allernemmest er det naturligvis at røre hytteosten med et af dine yndlingskrydderier fra hylden – det kan for eksempel være karry, taco-krydderi, sød paprika eller citronpeber.
  • Hvis du gerne vil have lidt mere grønt ind i din daglige kost, så er der masser af muligheder for at pifte din sandwich op med det grønne, du lige har ved hånden. Tilføj for eksempel sprødhed ved at vende små, fine tern af skrællet gulerod eller fennikel i hytteosten sammen med porren. Eller snup den nemme løsning, og tilføj ærter eller majs fra frost eller dåse.
  •  I denne opskrift har vi brugt vores lækre spegepølse, men du kan også prøve nogle af vores andre pålægstyper eller toppings. Har du lyst til at lege lidt med idéen om ’æg og bacon’, så kan du riste vores kalkunbacon, til det er lækkert sprødt, og bruge det som topping sammen med æg og spirer. Du kan også vælge den vegetariske vej, og prøve vores Veggie Skiver, som er 100% plantebaseret.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 370
Energi (kcal) 172 637
Energi (kJ) 721 2666
Fedt (g) 7.8 29
- heraf mættede fedtsyrer (g) 3.8 14.1
Kulhydrater (g) 17 61
- heraf sukkerarter (g) 3.4 13
Kostfibre (g) 1.9 7.1
Protein (g) 10 36
Salt (g) 1.1 3.9
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱