Pita med kyllingog syltede grøntsager og haydari

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Pita med kyllingog syltede grøntsager og haydari

  • 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

SYLTEDE GRØNTSAGER
  • 1 tsk. groft salt
  • 100 g gulerødder i strimler
  • 100 g spidskål strimler
  • 100 g broccoli i små buketter
  • 100 g rødløg i tynde både
SYLTELAGE
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 dl rørsukker
  • Friskkværnet sort peber
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Kog æbleeddike og rørsukker op i en gryde.
  2. Kog op til sukkeret er helt opløst.
  3. Kom lagen i en anden beholder, tilsæt kværnet sort peber i og afkøles.
  4. Kom alle grøntsager i en skål og drys med salt. Lad det trække i 15 min.
  5. Skyl og sigt det overskydende vand fra grøntsagerne.
  6. Hæld den afkølede lage over grøntsagerne og lad dem trække smag så længe som muligt, dog mindst 15 minutter.
  7. Hæld i en sigte til afdrypning.
  8. Grøntsagerne kan du komme i en bøtte og have stående i køleskabet.
  9. Lun pitabrødene, skær en åbning eller halver dem.
  10. Smør med 1 spsk. haydari i hver pitabrød.
  11. Kom skiver af Den Grønne Slagter Klassisk Kyllingebryst i samt de afdryppede syltede grøntsager.
  12. Server med det samme, eller pak ned til madpakke.

Velbekomme!

 

”Skal vi have pita i aften?”

Det er formentligt en sætning som de fleste af os har både sagt og hørt. For mange er pitabrødet en følgesvend til den nemme aftensmad, til fødselsdagen og til havefesten, hvor måltidet skal være nemt og lækkert, og alle skal være glade. Et let hylster af brød med et godt bid og fyldt med gode sager: grønt, kød og en lækker dressing. Med andre ord er pita altid en succes.

Pitabrød kan også være et super bud på måltidet, når man er på farten eller når man har pakket træningstøjet og skal have et hurtigt måltid inden eller efter træning.


Hvis du leder efter inspiration til, hvad du skal fylde i dit pitabrød, så kan vi anbefale at bruge vores smagfulde Klassiske Kyllingebryst. Hvis du samtidig fylder pitabrødet med en lækker cremet haydari og masser af sprøde, syltede grøntsager, så har du et lækkert og grønt måltid, som du kan nyde omkring spisebordet eller tage med, når du skal ud ad døren. Haydari finder du hos mange grønthandlere og delikatessebutikker. Den består som oftest af en blanding af feta, peberfrugt, olie og krydderier, og har en dejlig, fyldig konsistens og aromatisk smag.

Hvis du ikke lige kan finde frem til haydari, så læs mere under tips, hvor vi kommer med bud på andre lækre smørelser, du kan bruge i stedet.


Tips

  • Hvis du ikke lige er i nærheden af et sted, hvor du kan købe haydari, så findes der mange andre lækrere ting, du kan putte i dit pitabrød. Prøv fx med vores farverige rødbede hummus eller vores cremede hvide bønnemos. Skal det være endnu nemmere, så brug fx en smøreost med hvidløg, som giver lidt kant til dit pitabrød.
  • Kunne du godt tænke dig at peppe dit pitabrød endnu mere op, så prøv vores opskrift på grillede peberfrugter i olivenolie. Det giver en super smag og kan bruges til SÅ mange ting. Prøv dem til sandwich, i wraps eller i en salatbowl. Men vi må advare jer - de kan være ekstremt vanedannende!
  • Skal pitabrødet være særligt lækkert lige i dag? Hvad med at putte lidt bacon i? Og hvad hvis det var bacon, som var smagfuldt, men samtidig lige lidt sundere? Så skal du prøve Den Grønne Slagter Kalkunbacon i skiver. Kalkunbaconen er røget over bøgeflis, så du får den velkendte røg fra bacon, men uden du går på kompromis med en sundere livsstil. Kalkunbacon kan også bruges til pizza, i sandwich og meget mere. Hvis du ikke ønsker kalkunbacon, så kan du fx tilføje lidt røget paprika til creme fraiche eller smøreost.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 336
Energi (kcal) 157 525
Energi (kJ) 655 2198
Fedt (g) 1.7 6
- heraf mættede fedtsyrer (g) 0.1 0.5
Kulhydrater (g) 28 95
- heraf sukkerarter (g) 8.3 28
Kostfibre (g) 1.4 4.9
Protein (g) 7 24
Salt (g) 1.3 4.5
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱