Club sandwich med kyllingebryst og kalkunbacon

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Club sandwich med kyllingebryst og kalkunbacon

  • 20 min.
  • 1 person

Ingredienser

Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Varm en slip-let pande eller en almindelig pande med en anelse olie op. Steg Den Grønne Slagter Kalkunbacon 2-4 minutter på hver side, indtil baconen har fået farve og er blevet let sprød.
  2. Knæk enden af aspargesene og blancher dem 2 minutter i kogende vand med lidt salt. Lad dem køle af på et stykke køkkenrulle, og flæk dem derefter på langs.
  3. Rist skiverne af fuldkornstoast, så de er sprøde, men ikke for mørke.
  4. Smør et tyndt lag neutral friskost på begge skiver
  5. Skyl spirer og salat, og lad begge dele dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  6. Fyld brødet med skiver af Den Grønne Slagter Kyllingebryst Klassisk, de ristede skiver af Den Grønne Slagter Kalkunbacon, de flækkede asparges, spirer og salat.
  7. Pak club sandwichen ind til madpakke, eller server den med det samme. Hvis du vil give din club sandwich det rigtige ’look’, kan du dele den i to trekanter, og samle hver trekant med et tyndt spyd af træ.

Velbekomme!

 

Den klassiske Club Sandwich i en ny, grønnere udgave

Bare ordet Club Sandwich kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste! For hvem elsker ikke denne gedigne sandwich-klassiker, der har sine rødder i USA? Ofte kan en club sandwich dog være en tung og kalorierig omgang med masser af mayonnaise, stegt kalkun og traditionel bacon. Men sådan er det ikke i denne opskrift på club sandwich!

Vi har nemlig erstattet det traditionelle hvide sandwichbrød med en god fuldkornstoast. Og så har vi fyldt sandwichen med saftige skiver af Den Grønne Slagter Kyllingebryst Klassisk, som er krydret med et lille strejf af hvidløg, så kødet passer perfekt i sandwich, i salater, på brød eller i en wrap. Det klassiske kyllingebryst fra Den Grønne Slagter indeholder 1,5 % fedt og er naturlig rig på protein. 

Og så er der naturligvis stadig godt med bacon i sandwichen, i form af lækre, nystegte skiver af Den Grønne Slagter Kalkunbacon, som indeholder seks procent fedt, men stadig er rig på den klassiske baconsmag, fordi kalkunkødet er røget over bøgeflis.

Det hele bliver toppet med masser af grønt i form af dampede asparges, salat og spirer. En super lækker sandwich-klassiker, når du har lyst til at gøre lidt ekstra ud af madpakken, frokosten eller en hyggelig og nem aftensmad. Grøn forkælelse med masser af smag, som en lækker belønning på en travl og aktiv dag!

 


Tips

  • Vidste du, at man traditionelt serverer pommes frites eller franske kartofler til en club sandwich? Drop fritterne, og gør dit måltid endnu grønnere med disse lækre bagte stykker af knoldselleri, som både mætter og smager skønt! Du skal bare vende stykker af selleri med olivenolie, spidskommen og salt, og bage i ovnen – så er du i hus med en lækker ’side dish’, som både kan spises lun og kold.
  • Har du lyst til ekstra knas i din club sandwich? Så kan du erstatte den grønne salat med fine strimler af spidskål. Spidskål har en dejlig mild og frisk smag, og holder sig sprød rigtig længe, også i en sandwich. Har du lyst til knald på farverne i din sandwich, så kan du bruge den flotte røde spidskål.
  • Vi har brugt en neutral friskost i vores sandwich, men du kan også vælge en ost med en let krydring af for eksempel sort peber, hvidløg eller grønne urter.

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱