Banh Mi Sandwichmed Kyllingebryst med chili

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Banh Mi Sandwichmed Kyllingebryst med chili

  • 25 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 8-10 skiver Den Grønne Slagter Kyllingebryst med chili
  • 2 stk lyst eller groft sandwich baguette
  • 1 gulerod
  • 1 stk forårsløg
  • ½ rødløg
  • 4 spsk. god mayonaise
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. frisk ingefær, fintrevet
  • 4-6 stilke friske koriander
  • ½ frisk rød chili
  • Sorte sesamfrø til drys
Print opskrift

 

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Check om baguetten er sprød. Ellers varm den kort på en brødrister, til skorpen er sprød.
  2. Del brødene i halve på langs.
  3. Skræl guleroden og skær den i julienne, dvs. i tændstiktynde strimler.
  4. Skær roden af forårsløget, og snit det fint. Skær rødløg på et mandolinjern.
  5. Skær den friske røde chili i meget tynde skiver eller hak den fint.
  6. Rør mayonnaise, sojasauce og ingefær sammen og smør brødene med mayonnaisen.
  7. Fyld med skiver af kyllingebryst og top derefter med de snittede grøntsager.
  8. Top brødene med frisk koriander, chili og et drys af sorte sesam.
  9. Servér med det samme.

Velbekomme!

 

Banh Mi – når Frankrig og Vietnam mødes i én lækker bid

Her kan man virkelig tale om, at det bedste fra to verdener mødes! Vietnameserne opfandt Bahn Mi’en i det sidste århundrede, da det franske, sprøde baguette kom til landet. Og hvad var mere nærliggende end at fylde brødet med det bedste fra de to køkkener: Sprøde grøntsager, krydderurter og krydrede saucer fra det vietnamesiske køkken, og lækre former for pålæg fra det franske. 

Her har vi i vores opskrift på Banh Mi brugt kyllingebryst med chili, så nyd endelig, hvordan det lille strejf af varme spiller sammen med de asiatiske smage og det sprøde brød. Og nyd også lige, at dette lækre pålæg naturligvis er nøglehusmærket.

Der er imidlertid masser af muligheder for at variere sandwichen – se under Tips, hvordan du kan variere fyldet. Vi har brugt friske rødløg, men husk, at syltede rødløg også pynter i enhver sandwich!

Den lækre Banh Mi har et saftigt og krydret indre på grund af den smagfulde dressing af mayo, soja og ingefær, som smøres på brødet. Det gør det til en helt oplagt madpakke, fordi den holder sig lækker og saftig på farten. Men du kan også vælge at lade din Banh Mi udgøre et lækkert aftensmåltid – endda hvis du har gæster. Der er nemlig masser af spændende smagskombinationer i denne asiatisk inspirerede sandwich. 

En Banh Mi indeholder altid flere slags grønt. Vi har valgt gulerødder, men du kan fylde alle slags sprøde grøntsager i brødet, endda en rest salat fra køleskabet.

 


Tips

  • Der er masser af måder, du kan variere din Banh Mi på. I Vietnam lader man sig nemlig inspirere af alt det gode fra det franske køkken, og derfor er paté også ofte en fast bestanddel i en ægte Banh Mi. Hvis du vil gå veggie-vejen, så prøv at fordele en portion Den Grønne Slagter Veggie Postej i din baguette, når du har smurt baguetten med den krydrede mayo. Veggie Postejen er lavet på bønner og rød peber, og generøst krydret med sort peber, og det passer skønt sammen med de sprøde grøntsager. Du er også helt i trit med traditionen, hvis du halverer Den Grønne Slagter Frikadeller, og lægger dem i sandwichen.
  • I denne opskrift har vi brugt frisk koriander, som giver det helt rigtige touch til din Banh Mi, men det vietnamesiske køkken er kendt for sit brug af mange forskellige krydderurter. Prøv også Thai basilikum i din sandwich, eller hvad med en gang frisk mynte? Du kan også blande flere af krydderurterne.
  • Lyst til en frisk og aromatisk drink til din Banh Mi? Så prøv denne virkelig læskende og pikante juice cocktail, som vi har kaldt Solopgang, der blandt andet indeholder gul peberfrugt, ingefær og grapefrugt. En perfekt ledsager til den aromatiske sandwich – og en virkelig lækker og tørstslukkende måde at gøre din hverdag lidt grønnere på.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 242
Energi (kcal) 178 429
Energi (kJ) 743 1797
Fedt (g) 7.2 17
- heraf mættede fedtsyrer (g) 0.8 2.0
Kulhydrater (g) 21 52
- heraf sukkerarter (g) 1.3 3
Kostfibre (g) 1.7 4.2
Protein (g) 8 19
Salt (g) 1.5 3.6
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱