
Madpakkesalat med sprøde kikærtermed edamamebønnesalat og kyllingebryst med chili
- 30 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 8 skiver Den Grønne Slagter Kyllingebryst med chili
- 2 dl creme fraiche 9%
- 200 g fintsnittet rødkål
- 240 g kogte kikærter
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. røget paprika
- ½ tsk. cayennepeber
- ½ tsk. seasalt
- 200 g edamamebønner, frosne
- 1 lille rødløg
- 50 g solsikkekerner
- 1 spsk. æbleeddike
- 1 tsk. salt
Sådan tilbereder du retten
Kikærter
- Skyl kikærter grundigt i en sigte, og lad dem dryppe godt af.
- Kom kikærterne i en bradepande med bagepapir, dryp med olivenolie, og fordel paprika, cayennepeber og salt. Bland godt sammen.
- Bag kikærterne ved 200 °C i ca. 25-30 min. til de er sprøde. Sørg for at vende dem undervejs.
- Lad kikærterne køle af.
Edamamebønnesalat
- Tø edamamebønnerne op, og skyl dem i en sigte under koldt vand. Lad dem dryppe af.
- Snit rødløg fint.
- Vend solsikkekerner og æbleeddike sammen med rødløg og edamamebønner. Smag til med salt.
- Snit rødkålet fint, og skær kyllingepålægget i tern.
Servering
- Kom alle ingredienserne lagvis i et glas med skruelåg. Start med creme fraiche og dernæst rødkål, Kyllingebryst med chili, edamamebønnesalat og slut af med kikærter.
- Kom låg på glasset.
- Opbevar på køl, indtil salaten skal spises.
- Vend glasset rundt inden servering, så dressingen fordeler sig i salaten.
Velbekomme!
Se opskriften som video her:
Tips
Pift madpakkesalaten op med dressing
Nødder, kerner, ost og en god dressing kan pifte enhver salat op. Hvis du kan lide en lidt mere krydret dressing, kan du tilsætte lidt kryddersalt, paprika eller hvidløgssalt til creme fraichen. Du kan også tilføje et par skefulde pesto i stedet for en creme fraiche dressing. Prøv for eksempel vores grønne og velsmagende persillepesto i bunden af glasset.
Prøv opskriften på persillepesto
Idéer til salater til madpakken
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan variere en madpakkesalat. Find inspiration i årstiders store udvalg af grøntsager, og kombinér med alle de skønne varianter af kød og veggie-produkter fra Den Grønne Slagter, der gør tilberedningen nem og bekvem.
Du kan for eksempel også bruge hamburgerryg, grillet kyllingebryst eller Veggie Bacon.
Appetit på mere? Se flere opskrifter her
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.