Rugbrødsbolle med Baconpostej og marinerede rødbeder

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Rugbrødsbolle med Baconpostej og marinerede rødbeder

  • 15 min.
  • 2 personer

Ingredienser

Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Skær bollerne i halve. Hvis du har lyst til en sprød skorpe, kan du riste bollerne et par minutter på en brødrister.
  2. Fordel baconpostejen mellem de to underboller.
  3. Skræl rødbeden og skær den i strimler i julienne-størrelse på et mandolinjern.
  4. Vend de snittede rødbeder i en skål sammen med æblecidereddiken, olivenolie og honning.
  5. Smag rødbederne til med salt og peber.
  6. Top postejen med de marinerede rødbeder.
  7. Top yderlig med rucola og hakket purløg.
  8. Luk til sidst med overbollen.
  9. Server straks eller pak ned som madpakke. Hvis madpakken skal med på farten, kan du med fordel pakke de marinerede rødbeder ned i en lille separat bøtte med et tætsluttende låg.

Velbekomme!

Rugbrød, postej og rødbede – i ny forklædning

De fleste af os har et forhold til den klassiske rugbrødsmad med leverpostej og rødbede. Og hvis du har bare den mindste svaghed for denne klassiker, så er vi ret sikre på, at du bliver vild med denne nyfortolkning af dette frokost-ikon. Vi har nemlig taget lækre rugbrødsboller, og fyldt dem med vores baconpostej, som vi i al beskedenhed er ret stolte af. For den er fyldt med smag, blandt andet af lækker bacon, mens den samtidig er nøglehulsmærket og et sundere alternativ til andre, traditionelle baconpostejer.

Vi har arbejdet os frem til en top-lækker leverpostej med bacon – uden at fedtet tager overhånd. Den Grønne Slagters nøglehulsmærkede baconpostej er produceret i Sønderjylland med lever, løg og timian. Den gode smag får den fra masser af bacon, der er røget over bøgeflis. Og fedtprocenten holder vi nede fordi vi erstatter fedt og spæk med ærtefibre.

I madpakken er postejen selvfølgelig kold. Men hvis du luner den, er den ikke til at modstå. 

Her serverer vi den i en lækker bolle, med råmarinerede rødbeder og godt med frisk rucola, der giver sit karakteristiske pift til sandwichen.


Tips

  • Rødbede og baconpostej er en elsket og klassisk sammensætning, fordi den fyldige postej har rigtig godt af et godt syrligt modspil. Og så er denne opskrift med råmarinerede rødbeder et super godt alternativ til det traditionelle glas med syltede rødbeder. Hvis du ikke har rødbeder i huset, eller vil prøve noget andet, så kan du strimle rød spidskål eller et ungt rødkålshovede meget fint, og vende kålen med dressingen. Den marinerede kål kan bruges på nøjagtig samme måde som de råmarinerede rødbeder.
  • Denne sandwich bliver smurt på rugbrødsboller, som du kan vælge at give en sprød skorpe på brødristeren. Men du kan også lave denne mad som en helt old school ’klap-sammen’ med store skiver af en lækkert, nybagt rugbrød. Og gerne med masser af fuldkorn, så er er lidt at tygge på.
  • Selvom der er masser af ’mad’ i denne opskrift på en god bolle med postej, syltede grøntsager og rucola, så kan du måske få lyst til at opgradere madpakken med endnu flere grønne elementer, særligt til de dage, hvor du skal ’køre’ langt på madpakken eller bare har en god sult. Prøv at tilberede disse søde kartofler a la Hasselback. De har en lækker sød smag, som vi giver modspil med krydderier, og har desuden en lækker blød konsistens. Du kan for eksempel tilberede dem til aftensmaden dagen før, måske som tilbehør til Vietnamesiske forårsruller, og så gemme resterne som supplement til dagens madpakke med rugbrødsbolle med postej.

 

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 240
Energi (kcal) 165 396
Energi (kJ) 690 1657
Fedt (g) 8.9 21
- heraf mættede fedtsyrer (g) 1.8 4.4
Kulhydrater (g) 16 39
- heraf sukkerarter (g) 1.9 5
Kostfibre (g) 2.2 5.4
Protein (g) 6 13
Salt (g) 0.8 1.8
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱