
Pizza med Veggie Bitesfrisk mozzarella og persillepesto
- 20 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 2 stk fladbrød - gerne fuldkorn (du kan også bruge pita- eller Naanbrød)
- 4 spsk god persillepesto
- 200 g Den Grønne Slagter Veggie Bites
- 1 stk frisk mozzarella eller et plantebaseret alternativ
- 1 rød snackpeber
- 16 stk gode oliven
- 1 håndfuld rucola eller fintsnittet grønkål
Sådan tilbereder du retten
- Tænd ovnen ved 200 grader C.
- Fordel persillepestoen på de græske fladbrød.
- Fordel Veggie Bites hen over brødene.
- Hæld lagen fra mozzarellaen, riv den i mindre stykker og fordel stykkerne på brødene.
- Skær snackpeber i tynde ringe, og fordel ringene sammen med oliven på brødene.
- Bag pizzaerne i ovnen i 8 min indtil osten er lækker og smeltet.
- Drys med frisk rucola eller grønkål, og server med det samme.
Velbekomme!
Skøn pizza med masser af grønne elementer
Mamma mia! En pizza fyldt med alt det gode grønne? Ja tak! Mange forbinder pizza med syndig fastfood, men det er der ingen grund til i denne skønne opskrift – som ovenikøbet er supernem at lave!
Vi bygger pizzaen op på et par gode fuldkorns-fladbrød, og så er det ellers på med alt det grønne: persillepesto, snackpeber, grønkål og rucola, og så naturligvis vores gode Veggie Bites, der er lavet på ærteprotein. Så sæt bare tænderne i denne pizza for et skønt, grønt alternativ.
Pizzaen er nok en af de mest elskede retter blandt folk i alle aldre, og derfor har de fleste deres personlige favoritter, hvad angår lækkert og kreativt fyld. Vi giver et par gode tips nedenfor til, hvordan du kan variere din pizza på en masse lækre måder.
Er du i super grønt humør, hvad så med at servere en grøn og indbydende juice til pizzaen? Prøv denne Greenilicious juice, som også er smækfyldt med friske, grønne elementer, og desuden bare smager rigtig godt til den varme pizza.
Tips
- I denne opskrift er det persillepesto, der er den smagfulde base for pizzaen. En skøn, grøn smag fra en lækker pesto, som du i øvrigt kan lave selv ud fra denne opskrift. Bare lav rigeligt, for pestoen er supernem at få brugt i sandwiches, salater og dressinger, hvor du gerne vil have den markante smag af friske krydderurter. Men der er masser af nemme alternativer til persillepesto. Du kan nemlig gå den klassiske ’røde’ vej, og bruge en pesto af soltørrede tomater – eller en helt simpel tomatsauce på glas. Endelig kan du i en snæver vending røre en lille dåse tomatkoncentrat med lidt vand og olivenolie, og smage til med et nip sukker, lidt salt og et drys oregano eller tørret basilikum, og vær så god – så har du verdens nemmeste pizzasauce!
- Hvem elsker ikke en rigtig oste-rig pizza (hvis man altså er oste-fan, selvfølgelig)? Her har vi brugt pizzaens konge, nemlig den helt old school mozzarella, som både er mild og lækker mælket i smagen – plus den kan trække nogle rigtig laaaaange tråde, hvilket er et must for en rigtig pizzafan. Men du kan bruge mange andre slags ost på din pizza – alene eller sammen med mozzarellaen. Et godt drys parmesan på pizzaen de sidste fem minutter før den skal ud af ovnen giver en skøn gylden og smagfuld skorpe. Og hvis du er vild med blåskimmelostens karakteristiske smag, så er den også helt skøn på pizzaen.
- Der kommer rucola og grønkål på pizzaen lige før serveringen – men vidste du, at grønkålen også kan bages med de sidste par minutter? Den populære kåltype kan nemlig blive helt sprød og chips-agtig, og det smager superskønt på en pizza. Og gør bare den elskede italienske ret en tand grønnere!
Appetit på mere? Se flere opskrifter her
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.