Letstuvede grøntsager med Veggie bøfhertil nye kartofler

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Letstuvede grøntsager med Veggie bøfhertil nye kartofler

  • 30 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 2 spsk. smør eller plantebaseret fedt
  • 2 spsk. hvedemel med top
  • 250 ml mælk eller plantedrik
  • 1 dl hvidvin
  • 1 spsk. citronsaft
  • 100 g broccoli, i mundrette stykker
  • 1 stor gulerod, skrællet og snittet i mundrette stykker
  • 4 stk. snittebønner, snittet i mundrette stykker
  • 1 dl sugarsnaps
  • ¼ tsk. revet muskatnød
  • 250 g små nye kartofler
  • Smør efter eget ønske
  • Friskhakket purløg
  • 2 stk. Den Grønne Slagter Veggie BBQ Burger
  • Lidt olie til stegning
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Smelt fedtstoffet i en tykbundet gryde og tilsæt melet.
  2. Rør det godt rundt, indtil det bliver til en jævn blanding.
  3. Tilsæt mælk eller plantedrik under konstant omrøring med et piskeris.
  4. Tilsæt hvidvinen og en dl vand.
  5. Pisk saucen nænsomt og tilsæt citronsaft, grøntsagerne og muskatnød.
  6. Lad stuvningen stå og trække uden varme under låg.
  7. Kog kartoflerne i letsaltet vand.
  8. Steg Veggie bøfferne på en pande ved medium varme i en smule olie på begge sider. Vær forsigtig med varmen, så bøfferne ikke bliver ’brankede’.
  9. Krydr dem med salt og peber.
  10. Hæld vandet fra kartoflerne og vend dem i smør efter eget ønske.
  11. Lun stuvningen og smag den til med salt og peber.
  12. Server den i passende skåle sammen med bøfferne.
  13. Drys de smørdampede kartofler med friskhakket purløg og server det hele med det sammen.

Velbekomme!

 

Mormormad på vegetarisk manér

Der er ingen tvivl om, at flere og flere i disse år gerne vil spise mere vegetarisk i hverdagen. Men selvom vegetarmad er topmoderne, så kan man altså godt få lyst til at gå lidt i Mormor-mad-stemning. For det er bare SÅ hyggeligt.

Det gør vi her med vores Veggie BBQ bøffer, som bliver serveret med lune, smørvendte kartofler og forskellige friske grøntsager i en skøn, cremet stuvning fra mormor-kogebogen. Vi forsøger dog at undgå fortidens synder, hvor mormors grøntsager måske lige fik en anelse for lang kogetid. I stedet kommer vi de rå grøntsager ned i den varme stuvning, og lader dem trække der, så de bliver varmet igennem, men stadig bevarer sprødheden. Det bedste af begge verdener!

 


Tips

  • Al respekt for at have tid til at gøre friske grøntsager i stand fra bunden – faktisk kan det være helt afslappende at nyde at ordne jordens friske frugter og nyde den gode duft af frisk grønt. Men alle kender vist til daglig travlhed – og så er det altså ok at erstatte de friske grøntsager med en god frossen grøntsagsblanding, hvor smagen stadig er rigtig fin.
  • Nykogte kartofler og en skøn, cremet stuvning er en rigtig dejlig garniture til BBQ Bøfferne, men går også rigtig godt til flere af vores andre vegetariske hovedretter. Steg et par Veggie Schnitzel gyldne på panden i lidt olie, og server med en citronbåd til at dryppe på den sprøde schnitzel. Eller lun en pakke Veggie Deller til det samme tilbehør. Her kan du i øvrigt overveje at gå helt Old School og udskifte gulerødder, snittebønner og sugar snap ærter med en tilsvarende portion helt fintskåret hvidkål eller spidskål. Kom i den varme stuvning, og lad trække som beskrevet, og varm hurtigt igennem igen lige inden maden skal på bordet. Ren Mormor-idyl!
  • Hvis der skal lidt ekstra i maven efter en travl dag, så kan du servere et par skiver rugbrød til denne ret, eventuelt med lidt koldt smør og sennep. Det er en god og nem måde at få ekstra fuldkorn på, og mætter dejligt. Du kan også bage en omgang af disse rugbrødsboller til. De smager skønt med lidt koldt smør til, og så er der til madpakken dagen efter.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 437
Energi (kcal) 128 558
Energi (kJ) 535 2337
Fedt (g) 5.9 26
- heraf mættede fedtsyrer (g) 2.0 8.9
Kulhydrater (g) 12 50
- heraf sukkerarter (g) 1.7 7
Kostfibre (g) 1.3 5.5
Protein (g) 5 23
Salt (g) 0.3 1.4
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱