
Croissant med fyld af skinke og ost
- 10 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 50 g Den Grønne Slagter Silkeskåret Skinke
- 4 skiver ost
- 4 stk. crossainter
- 2 spsk. purløg
- 2 tsk. dijonsennep
- ½ dl creme fraich
- ½ dl mayonnaise
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. friskkværnet sort peber
Sådan tilbereder du retten
- Bland dijonsennep, creme fraiche, mayonnaise, salt og friskkværnet sort peber sammen.
- Hak purløg fint.
- Lun eventuelt croissanterne kort på en brødrister eller i ovnen. De skal ikke tage farve – bare få lidt varme og sprødhed.
- Flæk de sprøde croissanter, fordel dijonmayonnaisen på croissanterne og fyld med ost, silkeskåret skinke og purløg.
- Server med det samme.
- Velbekomme!
Tips
Fra snack til måltid
Er det ikke bare den lille sult, der skal stilles? Så kan du hurtigt opgradere de fyldte croissanter fra at være en snack til at være et solidt måltid. Prøv at servere dem sammen med et fad med grøntsagsstave og dip, så har du en god, mættende frokost.
Prøv opskriften på grøntsagsfad med dip
Croissant ala club sandwich
Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan fylde dine croissanter med. Skinke, ost og sennep er en klassisk smagskombination, men du kan også lave en croissant ala club sandwich ved at skifte fyldet ud med kylling, kalkunbacon og karrydressing.
Næringsindhold i opskriften |
||
Næringsindhold pr. 100 g | Næringsindhold pr. person i opskriften | |
Total antal gram | 100 | 259 |
Energi (kcal) | 343 | 889 |
Energi (kJ) | 1436 | 3721 |
Fedt (g) | 22.1 | 57 |
- heraf mættede fedtsyrer (g) | 8.9 | 23.0 |
Kulhydrater (g) | 25 | 64 |
- heraf sukkerarter (g) | 6.2 | 16 |
Kostfibre (g) | 1.4 | 3.7 |
Protein (g) | 11 | 29 |
Salt (g) | 1.8 | 4.8 |
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme | ||
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) | ||
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten |
Appetit på mere? Se flere opskrifter her
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.