
Halloumi bagel med kyllingebryst
- 15 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 5 skiver Den Grønne Slagter Klassisk Kyllingebryst
- 2 fuldkornsbagels
- 50 g grøn pikant flødeost
- 100 g halloumiost
- 1 god håndfuld skyllet babysalatblade
- 2 drueagurker
- Frisk plukket dild
Sådan tilbereder du retten
- Varm de to bagels i ovnen, til de får en lækker sprød overflade, og afkøl efterfølgende.
- Flæk de to bagels, og smør med flødeost.
- Pak halloumien ud, og skær den i skiver 3-4 millimeters tykkelse.
- Grill halloumiskiverne på en varm grillpande i en smule olie, til de har fine grillstriber.
- Lad drueagurkerne dryppe lidt af, og skær dem i skiver.
- Skyl salaten, læg på hver af de nederste bagelhalvdele, og top op med pålæg af Klassisk Kyllingebryst, grillet halloumi, drueagurker og friskplukket dild.
- Server med det samme, eller pak i madpapir og tag den med på madpakke.
- Velbekomme!
Tips
Tilbehør til halloumi bagel
Denne opskrift er en skøn blanding af cremede teksturer, frisk salat og sprødt brød, der kan både nydes til frokost og til aftensmad. Serverer du bagels med halloumi til aftensmad, kan du med fordel lave et lækkert tilbehør til. Det kan eksempelvis være med bagte stykker selleri eller søde hasselbagte kartofler.
Prøv hasselbagte søde kartofler
Idéer til bagel fyld
Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til bagel fyld. I USA er den helt simple bagel med smøreost et hit, men du kan også tage udgangspunkt i denne opskrift og bytte halloumi ud med mozzarella eller bruge kyllingebryst med chili eller hvad nu dit yndlingspålæg måtte være.
Appetit på mere? Se flere lidt grønnere opskrifter
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.