En sommerlig rullepølsemad med kartofler, æbler og friske løvstikke
- 15 min.
- 2 personer
Ingredienser
Kartofler- ½ spsk. koldpresset rapsolie
- ½ spsk. æbleeddike
- Salt og kværnet sort peber
- 100 g kolde, kogte kartofler i skiver
- ½ dl grofthakket frisk løvstikke
- 1 spsk. citronsaft
- 1 tsk. akaciehonning
- ½ Granny Smith æbler skåret i skiver
- 2 skiver groft rugbrød
- 6 skiver Den Grønne Slagter Rullepølse
Sådan tilbereder du retten
Kartofler
- Pisk rapsolie, æbleeddike samt salt og peber sammen.
- Vend dressingen med kartofler og løvstikke.
- Lad kartoflerne trække lidt smag på køkkenbordet.
- Smag til med salt og kværnet sort peber.
Æble
- Skær æblet i helt fine skiver.
- Rør citronsaft og akaciehonning sammen.
- Bland forsigtigt æbleskiverne med dressingen.
Servering
- Fordel rullepølsen på to skiver rugbrød, og top med de marinerede kartofler samt æbleskiverne.
- Pynt evt. med rød skovsyre og løvstikke.
Velbekomme!
Tips
Alternativ: Byt dressingen ud
Dressingen i opskriften fungerer som en lettere version af den klassiske mayonnaise. Hvis du gerne vil have den lidt mere cremet, kan du prøve at blande løvstikken sammen med en let smøreost og citronsaft. Smør det ud på brødet, og du har en fantastisk bund til din mad. Hvis du har tid, kan du lade løvstikken trække en smule i smøreosten, inden du bruger den.
Serveringstips til madpakken
Hvis du ikke skal spise denne lækre rullepølsemad med det samme eller skal have maden med på madpakken, kan vi anbefale at pakke kartofler og æbler for sig i en lille bøtte med låg. Vent med at lægge det grønne fyld på rugbrødsmaden til lige før du skal spise den, så det stadig er friskt og lækkert.
Næringsindhold i opskriften |
||
Næringsindhold pr. 100 g | Næringsindhold pr. person i opskriften | |
Total antal gram | 100 | 180 |
Energi (kcal) | 137 | 246 |
Energi (kJ) | 571 | 1031 |
Fedt (g) | 2.8 | 5 |
- heraf mættede fedtsyrer (g) | 0.4 | 0.8 |
Kulhydrater (g) | 23 | 41 |
- heraf sukkerarter (g) | 3.1 | 6 |
Kostfibre (g) | 2.8 | 5.0 |
Protein (g) | 7 | 12 |
Salt (g) | 0.8 | 1.5 |
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme | ||
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) | ||
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten |
Appetit på mere? Se flere opskrifter her
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.