
Spaghetti med grov tomatpesto og Veggie Deller
- 30 min.
- 2 personer
Ingredienser
- 2 dl soltørrede tomater
- 1 fed knust hvidløg
- 2 spsk. ristede pinjekerner
- 2 spsk. finthakket persille
- Saften af ½ citron
- 1 pakke Den Grønne Slagter Veggie Deller
- 150 g spaghetti
- ½ squash
- 1 stor gulerod
- Friskkværnet peber
- 1 dl parmesanflager eller vegansk alternativ
- En lille håndfuld friske basilikumblade
Sådan tilbereder du retten
- Hak de soltørrede tomater groft og kom dem i en skål.
- Tilsæt knust hvidløg, pinjekerner og finthakket persille.
- Rør det hele sammen og tilsæt citronsaften. Smag til med salt og peber.
- Lun Veggie Dellerne i ovnen cirka 10-15 minutter.
- Kog imens spaghettien al dente efter vejledningen på emballagen.
- Skær den halve squash i julienne. Skræl guleroden, og skær også den i julienne-strimler.
- Vend den varme spaghetti med grov tomatpesto og anret det i passende skåle.
- Anret julienne af squash og gulerod sammen med Veggie Dellerne og drys til sidst med parmesan og friske basilikumblade.
- Server med det samme.
Velbekomme!
Italiensk stemning med Veggie Deller og spaghetti
Hvis Lady og Vagabonden ellers havde været vilde med grøn mad, så ville de have logret med halerne over denne ret! Vi er nemlig ikke langt fra den berømte ret fra den skønne tegnefilm, hvor de to hovedpersoner hygger sig over en gang spaghetti med masser af kødboller.
Her har vi imidlertid udskiftet kødbollerne med vores dejlige Veggie Deller, som blandt andet er lavet på ærteprotein fra nordiske bælgfrugter og krydret med peber og muskat, sådan som en rigtig ’delle’ skal være.
Vi serverer Dellerne sammen med nykogt pasta og en pesto, der nok er lidt mere grov i det, end du er vant til. Den er baseret på semitørrede tomater, som har en lækker, blød konsistens, dog stadig med lidt bid, og samtidig har den koncentrerede tomatsmag, der opstår, når tomaterne bliver tørret.
Til pastaretten får du en god portion nyskåret råkost af squash og gulerod. Det hele rundes af med et godt drys parmesan og lidt frisk basilikum. Og så kan violinerne bare begynde at spille…
Tips
- Der er et dejligt bid i denne ’chunky’ tomatpesto, hvor vi skærer semitørrede tomater i grove stykker – og det er en fremgangsmåde, der ikke tager ret lang tid. Men hvis du har brug for at spare endnu mere tid, så kan du vælge at bruge et glas færdiglavet tomatpesto eller måske en færdig tomatsauce. Bland gerne tomatpestoen med et par skefulde af det varme pastavand, så du får en mere flydende konsistens på pestoen. Hvis du bruger tomatsauce på glas, kan du lune den lidt i pastagryden, mens pastaen drypper af.
- Er du frisk på at prøve et alternativ til den klassiske pasta? Så er dette måske måltidet, hvor du forsøger dig med grøntsagsbånd af squash eller gulerod i stedet for pasta. Du kan også skære spidskål i tynde strimler, koge det få minutter i letsaltet vand, og bruge den kogte kål nøjagtig som du bruger pasta. Endelig er det også her, at du kan gå en lidt anden vej, og vælge blomkålsris, som fås i mange grøntafdelinger.
- Parmesan er det klassiske – og superskønne – valg som drys på din pasta. Og parmesanen kan virkelig noget med sin dybe, lækre ostesmag. Men en lækker pastaret er også en god måde at få brugt dine andre osterester på. Du kan for eksempel både bruge en mild danbo, en nøddeagtig emmentaler, en gruyère eller en cheddar, som du river på rivejernet inden brug. Og du kan endda smuldre et stykke feta hen over pastaretten – det smager skønt sammen med den gode tomatpesto. Du kan også vælge en vegansk ost.
Appetit på mere? Se flere lidt grønnere opskrifter
Disse produkter kan du bruge i opskriften
Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?
Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.
Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.