Nem vegetarisk salat med lækre råvarer

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Nem vegetarisk salat med lækre råvarer

  • 25 min.
  • 2 personer

Ingredienser

Print opskrift

Nyd denne lækre vegetar salat derhjemme eller på farten

Denne vegetariske salat tager under en halv time at tilberede. Her får du en lækker bowl med masser af fylde – spækket med gode grønne råvarer.

Den kogte perlebyg lægger bunden, mens veggie sandwichskiverne, de sprøde grøntsager og den cremede hummus giver både smag og konsistens. For at gøre vegetarsalaten endnu lækrere har vi toppet den med ristede sesamfrø, frisk koriander og chilimayo.

Salaten er oplagt som frokost eller aftensmad. Du kan enten spise den med det samme eller anrette den på forhånd og tage den med på farten.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Skyl og halver cherrytomater.
  2. Smuldr fetaosten fint.
  3. Varm en lille pande op og rist sesamfrø til de er gyldne.
  4. Anret salaten i en bowle eller bøtte, der kan lukkes tæt: Først perlebyg i bunden. Derpå i små bunker grillet peberfrugter, cherry tomater, kidney bønner, 1 spsk. hummus, 1 spsk. fetadrys.
  5. Skær veggie sandwichskiverne i passende stykker og top salaten med dem.
  6. Pynt med ristet sesamfrø, streger af chilimayo og top med frisk koriander.
  7. Server med det samme, eller pak ned til madpakke.
  8. Velbekomme!

 


Tips

Top salaten med hjemmelavet hummus

Du finder færdiglavet hummus i de fleste supermarkeder, men skal du gøre salaten ekstra lækker, kan du også lave din hummus selv. Det tager ikke lang tid at bikse en hjemmelavet hummus sammen, og du kan bruge mange forskellige grøntsager.

Opskrift på hjemmelavet rødbedehummus

 

Brug salaten til at få bugt med dine rester

Vi har anrettet den vegetariske salat med perlebyg i bunden, men du kan også bruge andre råvarer. Har du for eksempel en rest kartofler eller ris fra aftensmaden, kan du bruge det som bund. Så har du både en lækker madpakke og får bugt med dine rester.

Få mere madpakkeinspiration

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱