Brød til sandwich

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Brød til sandwich

  • 1 t. 10 min.

Ingredienser

  • 2 dl kærnemælk
  • 3 dl lunkent vand
  • ½ dl olie, fx rapsolie
  • 1½ tsk. salt
  • 50 g gær
  • 450 g hvedemel
  • 200 g fuldkornsmel
  • 1 sammenpisket æg
  • 25 g hørfrø
  • 25 g solsikkekerner
Print opskrift

En opskrift på 12 stk. lækre brød til sandwich - her drysset med en topping i form af hørfrø og solsikkekerner. Toppingen kan du dog variere med de frø, kerner eller nødder, som du holder af.

 


Sådan tilbereder du retten

Hæld kærnemælk, vand, olie og salt i en skål og smuldr gæren heri. Rør indtil gæren er opløst.

Tilsæt melet lidt efter lidt - gem lidt mel. Drys lidt mel ud på et køkkenbord og ælt dejen godt igennem.

Lad dejen hæve tildækket, et lunt sted i ca. 40 min.

Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Rul den ud til et kvadrat på cirka 15×45 cm.

Skær 12 kvadratiske stykker, læg dem på en bageplade med bagepapir, pensl med æg og drys med frø og kerner.

Lad dem hæve i yderligere ca. 30 min.

Bag dem ved 225 °C i ca. 12 min. og lad dem køle af på en rist.

 


Tips

Du kan variere din topping med de frø, kerner eller nødder du holder af.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 88
Energi (kcal) 302 265
Energi (kJ) 1262 1110
Fedt (g) 8.4 7
- heraf mættede fedtsyrer (g) 1.0 0.9
Kulhydrater (g) 50 44
- heraf sukkerarter (g) 1.5 1
Kostfibre (g) 7.3 6.5
Protein (g) 10 9
Salt (g) 1.0 0.8
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱