Grøntsagsleksikon

Svampe

Der findes et hav af mange forskellige spiselige svampe som fx champignon, portobello, Karl Johan og kantarel, der er nogle af de mest populære retter herhjemme. Svampe er en stor del af den nordiske madkultur, og du kan finde svampe ude i naturen næsten hele året.

Tilberedning

Svampe er ikke særlig gode rå, så du skal tilberede dem for at få det bedste ud af svampene.

Cremet svamperagout
Svampe passer perfekt til en cremet ragout. Svits hakket løg og hvidløg i smør på en pande. Tilsæt blandede hakkede svampe, og steg indtil de er gyldne. Drys hakket timian over svampene, tilsæt hvidvin, grøntsagsbouillon, og vend det hele rundt. Lad det hele simre, indtil væsken er kogt ind. Tilsæt lidt smør og revet parmesan inden servering. Servér svamperagouten sammen med friskkogt pasta.

Ostegratinerede svampe
Du kan også nemt gratinere dine svampe. Rengør portobello-svampe, og fjern stilken. Hak stilkene, og bland dem med revet parmesan, frisk oregano, pinjekerner, salt og peber. Fyld blandingen i svampene, og gratiner dem i ovnen i 5 minutter ved 225 grader. Servér de ostegratinerede svampe som forret eller til et stykke oksekød.

Syltede svampe
Svampe er også dejligt nemme at sylte. Rengør svampene, og kog en lage op på eddike, honning, timian, peberkorn og citronsaft. Kom svampene i lagen, når honningen er opløst, og lad det hele simre i 2-4 minutter. Hæld lagen og svampe i et sylteglas, og lad det hele trække til dagen efter. Brug de syltede svampe i en svampesuppe eller som fyld i en sandwich.

Grønne råd

Få dem friske
Friske svampe har en lukket og spændstig top, og stilken må ikke være beskadiget eller mangle. Mangler stilken, går det ud over friskheden på svampen.

Smager godt sammen med
Svampe har en krydret umami-smag, der for nogle svampetyper kan minde lidt om kød. Derfor går svampe rigtig godt sammen med cremede ingredienser fx fløde og ost og friske smage fra fx timian, citron og løg.

Opbevaring
Svampe opbevares bedst i en lufttæt beholder i ca. 6 dage.

Sæson
Friske svampe kan du få hele året rundt.

#lidtgrønnere tip

Har du nogle svamperester liggende, kan du skære dem i tynde skiver og tørre dem i et varmt og mørkt rum.