
Vegetarisk brunch med Veggie Skiver
- 45 min.
- 4 personer
Ingredienser
RØDE LINSER OG SPINAT- 1 dl røde linser
- 5 dl vand
- 200 g frisk spinat
- Smør
- 6 æg
- 1 pk. Den Grønne Slagter Veggie Skiver
- Olie til stegning
- Salt
- Peber
- 2 avocadoer
- 1-2 tsk. citronsaft
- Cayennepeber eller paprika
- 1 lille finthakket rødløg eller skalotteløg
- Purløg eller persille
- Frisk frugt
- Godt brød
Sådan tilbereder du retten
RØDE LINSER OG SPINAT
Skyl de røde linser godt i koldt vand.
Kog linserne i ca. 20 minutter i en gryde med 5 dl vand og 1 tsk. salt.
Når linserne er kogt møre, hældes de i en sigte, så vandet kan dryppe fra.
Skyl spinaten og steg spinaten kort på en varm pande med lidt smør til spinaten ”netop” falder sammen.
Smag til med salt og peber.
SCRAMBLED EGGS OG VEGGIE SKIVER
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen.
Varm en pande op til middel varme med lidt olie og hæld æggemassen på panden. Krydr med salt og peber.
Omrør æggemassen hele tiden, til den har den rigtige konsistens, og tag den straks af varmen og over på en tallerken, så den ikke bliver tørt og kedeligt.
Steg Veggie Skiver på en varm pande med smagsneutral olie i 2-3 minutter på hver side, til skiverne er blevet gyldne og sprøde.
Tag dem af varmen og skær hver skive i 4-5 grove stykker.
ANRETNING
Anret spinaten på 4 tallerkner og drys med 1 spsk. røde linser over spinaten på hver tallerken.
Del avocadoerne på langs og fjern stenen. Tag kødet ud i ét stykke med en ske og skær de halverede avocadoer i tynde skiver.
Tag de udskårne avocadoer og bred dem ud som en vifte. Dryp lidt citronsaft på avocadoerne og drys med paprika eller cayennepeber, salt og peber.
Anret ”scrambled eggs” med lidt finthakket løg, purløg eller persille og de sprøde Veggie Skiver.
Servér brunchen med frisk frugt og godt brød.