Tacos med spicy Veggie Farsog grov avokado crush

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Tacos med spicy Veggie Farsog grov avokado crush

  • 40 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 350 g Den Grønne Slagter Veggie Fars
  • 1 alm. løg
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. sød paprika
  • ½ tsk. spidskommen
  • 1 spsk. sriracha sauce
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 dl rødvin
  • Olivenolie til stegning
  • Salt og peber
Grov avokado crush
  • 2 avokado
  • 2 spsk. koriander, hakket
  • Saften fra ½ lime
  • Salt og peber
Servering
  • 8 stk. tacoskaller
  • 1 dl syltede røde jalapeños
  • Purløg, hakket groft
  • Creme fraiche 18% eller et plantebaseret alternativ
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Pil løget og hak det meget fint.
  2. Kom en smule olie i en dyb pande og brun Veggie Farsen, de hakkede løg og hakkede hvidløg ved medium varme. Pas på at temperaturen ikke bliver for høj, så farsen ikke branker.
  3. Tilsæt paprika, spidskommen og sriracha sauce.
  4. Vend det hele nænsomt rundt, så krydderierne bliver godt blandet sammen med kødet.
  5. Tilsæt tomatkoncentrat og rødvin.
  6. Lad simre i 10 min og tilsæt en smule vand undervejs, så konsistensen ikke bliver for tør.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Tilbered imens avokado crush.
  9. Del avokadoerne, fjern stenen og skrab kødet ud med en ske.
  10. Kom avokadokødet i en skål og mos det groft med en gaffel.
  11. Vend med koriander og lime og smag til med salt og peber.
  12. Varm tacoskallerne i ovnen efter vejledningen på emballagen.
  13. Fyld dem med det tilberedte spicy Veggie Fars og top med avokado crush, syltede jalapeños, purløg og cremefraiche.
  14. Server med det samme.

Velbekomme!

 

Vegetarisk taco-hygge med grov guacamole

Tacos – ahhh! For mange er tacos den ultimative fredags-hyggemad. Og med denne opskrift kan du endda gøre fredagshygge maden vegetarisk. Men retten er nu så nem at tilberede, at den også snildt kan være en del af menuen på en hverdag.

Vi serverer en grov avokado crush til, som svarer til en grov guacamole – bare hurtigere at lave. Og det gør vel ikke noget, når man gerne vil have lækker, vegetarisk aftensmad med masser af smag.

Når du først har lavet det smagfulde fars-fyld, er der masser af andre måder, du kan bruge resten af fyldet på, hvis du ikke spiser op ved første måltid. Se vores bud nedenfor på alternative måder at spise din tilberedte Veggie Fars på.

Tacos er lækker fingermad – hvis man er til den slags – og undersøgelser viser faktisk, at det giver en ekstra smagsmæssig dimension til maden, når vi spiser den med fingrene. Så gør bare klar til ultimativ hygge – fredag eller hverdag – og spar på opvasken, når du sætter disse vegetariske tacos på bordet!

 


Tips

  • De fleste af ingredienserne i dette måltid er plantebaserede (faktisk alle, hvis du vælger et plantebaseret alternativ til creme fraichen). Men derfor kan du nu sagtens supplere måltidet med endnu flere grøntsager. Lav de traditionelle små tag-selv-skåle med agurk, tomat i tern og majs, så hver spisende kan fylde sin taco efter ønske. Eller udvid dit måltid med dette tophyggelige fad med crudité og edamamebønnedip, hvor du naturligvis udelader knas af kalkunbacon, hvis du ønsker et vegetarisk måltid.
  • De sprøde tacoskaller er lavet af en dybstegt dej af majsmel, og et lækkert sprødt element i retten. Men du kan også spare lidt kalorier, hvis du vælger en lille, blød hvedetortilla i stedet. I så fald ruller du bare den lune pandekage om dit fyld.
  • Hvis du får noget tilovers af det lækre fyld, lavet af Veggie Fars, så kan det nemt bruges i et senere måltid. Varm op sammen med en pastarest for et hurtigt måltid, eller kom det kolde fyld ind mellem to stykker brød sammen med en skive ost, og grill som en toast for en lækker reste-frokost.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 297
Energi (kcal) 171 509
Energi (kJ) 716 2130
Fedt (g) 9.9 29
- heraf mættede fedtsyrer (g) 1.5 4.6
Kulhydrater (g) 13 40
- heraf sukkerarter (g) 2.3 7
Kostfibre (g) 3.1 9.2
Protein (g) 6 18
Salt (g) 0.6 1.9
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱