Sprød salat med veggie baconmed soltørrede tomater

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Sprød salat med veggie baconmed soltørrede tomater

  • 15 min.
  • 2 personer

Ingredienser

Sprød salat
  • 1 hjertesalat eller romainesalat
  • Evt. 1 radicchio-salat
  • 4 spsk. semidried tomater
  • 1 rød snackpeber
Dressing
  • 1 dl creme fraiche, alternativt Cheasy fraiche 5%
  • 1 stor spsk. mayonnaise, evt. fedtreduceret
  • 2 spsk. hakkede krydderurter - fx persille, purløg og dild
  • Citronsaft
  • Salt
  • Peber
Veggie bacon
  • 6 skiver veggie bacon
  • Olie til stegning
Anretning
  • Evt. brøndkarse eller ærteskud
Print opskrift

Vegetarisk salat med sprødt veggie bacon

Hører du til dem, der gerne vil have flere kødfrie dage i kalenderen? Så skal du prøve denne opskrift på en skøn og helt vegetarisk salat.

Salaten indeholder sprøde skiver veggie bacon, der serveres oven på en lækker, let salat af grønne blade, snackpeber og soltørrede tomater. Nyd den dejlige, friske urtedressing til. Servér den lette salat i sig selv eller som tilbehør til et aftensmåltid.

 


Sådan tilbereder du retten

Salat

  1. Skyl salaterne, og riv grove blade af de forskellige salathoveder.
  2. Dup salatbladene tørre med et viskestykke, og anret i to dybe tallerkener eller skåle.
  3. Skær snackpeber ud i skiver, og fordel snackpeber og soltørrede tomater oven på salaten.

Dressing

  1. Rør en dressing af creme fraiche, mayonnaise og krydderurter.
  2. Smag dressingen til med salt, peber og citronsaft.

Veggie bacon

  1. Steg veggie bacon på en varm pande med smagsneutral olie i 2-3 minutter på hver side, til skiverne er blevet gyldne og sprøde.
  2. Tag dem af varmen, og del hver skive i 2-3 grove stykker.

Servering

  1. Top den sprøde salat med veggie bacon og evt. lidt brøndkarse, ærteskud og ekstra krydderurter, og servér salaten straks med dressingen til.

Velbekomme!

 


Tips

Serveringstips

Giv vegetarsalaten ekstra farve og smag med syltede rødløg. De sprøde og smagfulde rødløg kan bruges til rigtig mange retter, som salater og sandwich. Det kan derfor altid betale sig at have et glas stående.

Få opskriften på syltede rødløg

 

Giv veggie salaten mere fylde

Brødcroutoner giver ekstra fylde og gør enhver salat sjovere – og så er det en god måde at få brugt dine brødrester på.

Sådan laver du brødcroutoner:

  • Skær dine brødrester i tern
  • Vend med lidt olie, lidt fint salt og et godt nip tørrede krydderurter efter smag.
  • Bag brødternene i en 200 grader varm ovn, til de er gyldne, og endelig ikke for mørke.
  • Gem croutonerne i en kagedåse, foret med lidt køkkenrulle – de kan holde sig et par dage.

Se alle opskrifter på tilbehør

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 324
Energi (kcal) 87 283
Energi (kJ) 366 1185
Fedt (g) 6,4 21
 - heraf mættede fedtsyrer (g) 2,1 6,7
Kulhydrater (g) 5 17
 -heraf sukkerarter (g) 2,3 8
Kostfibre (g) 1,2 3,8
Protein (g) 2 8
Salt (g) 0,5 1,6
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱