Noritang med kyllingebryst, ærteskud og chilidip

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Noritang med kyllingebryst, ærteskud og chilidip

  • 15 min.
  • 2 personer

Ingredienser

Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Form sushitangen ved forsigtigt at folde arket først én gang midt over og så gentage en gang til, så du ender med at arket er foldet til den kvarte størrelse. Tangen skal altså formes til en kræmmerhus-lignende facon med flere lommer.
  2. Stik 2 skiver kyllingebryst ned mellem folderne og fordel efterfølgende ærteskud, hytteost og revet gulerod i de forskellige ’lommer’. 
  3. Spis med det samme og server sød chilisauce ved siden som dip. Tilbered ét kræmmerhus, inden du går i gang med det næste. Denne tilberedning er bedst, når den er helt frisklavet, da tangen ellers bliver blød. Hvis du vil bruge denne opskrift til madpakke, er det bedst at pakke tang og fyld ned hver for sig, og derefter samle umiddelbar før du skal spise.

Velbekomme!

Tang-kræmmerhuse med lækkert fyld

Tang til frokost? Ja, hvorfor ikke! Det er efterhånden mange år siden, at vi begyndte at være helt vilde med sushi i Danmark, og i dag kan rigtig mange mennesker godt lide de asiatiske smage, der er grundstammen i god sushi, herunder den seje og smukt mørkegrønne Nori-tang. Så hvorfor ikke prøve at fylde noget andet i tangen end rå fisk og ris?

Her har vi fyldt Kyllingebryst, knasende sprød gulerod og cremet hytteost ind i de grønne ark af Nori-tang, som lige foldes til et fint kræmmerhus først. Og så kan der dippes i sød chilisauce, mens der spises. Men der er flere måder at variere retten på – se under Tips for flere gode idéer.

Nori-tang er navnet på de grønne ark af tang, der typisk bruges til sushiruller, så dette er en god måde at få brugt de sidste par ark fra pakken efter din sushi-aften. Hvis der er mere tang til overs, kan du klippe tangen i strimler, og bruge den som topping på en salat, lige før salaten skal spises.


Tips

  • I denne opskrift har vi brugt Kyllingebryst med Chili, som har en dejligt lille spicy smag. Men du kan bruge rigtig mange af vores produkter i disse kræmmerhuse af Nori tang. Prøv for eksempel vores Veggie Pålæg med Peberfrugt for en vegetarisk frokost.
  • Vi foreslår at bruge en sød chilisauce som dip, men du kan også lade dig inspirere af det, som man typisk vil bruge Nori-tang til, nemlig en god gang sushi. Så prøv endelig at røre lidt sojasauce og en smule af den stærke, japanske grønne ’peberrod’, wasabi, sammen, og dryp med lidt af dippen, når du spiser, bid for bid. Hvis du vil gå all in på sushi-fornemmelsen, så erstat hytteosten med kogte ris fra dagen før. Det behøver ikke at være de ægte sushi-ris, men vælg gerne en type ris, som klistrer lidt sammen, som for eksempel jasminris.
  • En frisk og aromatisk juice af både frugt og grønt vil være en lækker ledsager til disse fine kræmmerhuse af tang med lækkert fyld. Prøv for eksempel denne Greenilicious – eller den flotte, gule Solopgang med grape, peberfrugt og agurk. En lækker og forfriskende måde at få endnu mere grønt ind i kosten.

 

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 132
Energi (kcal) 89 118
Energi (kJ) 374 495
Fedt (g) 1.5 2
- heraf mættede fedtsyrer (g) 0.6 0.8
Kulhydrater (g) 9 12
- heraf sukkerarter (g) 5.6 7
Kostfibre (g) 1.1 1.4
Protein (g) 11 15
Salt (g) 1.0 1.3
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱