Madvaffel med kyllingebryst og mini-mozzarellasamt agurk- og rødløgs relish

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Madvaffel med kyllingebryst og mini-mozzarellasamt agurk- og rødløgs relish

  • 25 min.
  • 2 personer

Ingredienser

Agurk-rødløgs relish
  • 4 spsk. æbleeddike
  • 2 spsk. sukker
  • 1 rødløg i små tern
  • 1 spsk. finthakket chili
  • ½ agurk i små tern
Vafler
  • 20 g smør, smeltet
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. fint salt
  • 1,5 dl sødmælk
  • 2 æg
Pynt
  • Basilikum
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

Agurk-rødløgs relish:

  1. Bring eddike og sukker i kog i en lille gryde.
  2. Tag gryden af varmen, og tilsæt løg og chili.
  3. Lad lagen køle af, vend agurkerne i, og smag til.
  4. Stil den tildækket på køl i min. 15 min., gerne natten over.

Vafler:

  1. Kom alle ingredienserne i en blender, og blend i ca. 1 min.
  2. Varm et vaffeljern godt op.
  3. Fordel ca. 1 dl dej i vaffeljernet – dejen skal fordeles helt ud til kanten.
  4. Bag vaflen ca. 2 min., til den er gylden. Bag de resterende vafler.

Servering:

  1. Anret vaflerne med Den Grønne Slagter Kyllingebryst med 30% grøntsager, relish og mozzarella. Pynt med basilikum, og server.

Velbekomme!

 

Madvafler kan lidt af hvert

De fleste kan blive enige om, at vafler er helt fantastiske. Især fordi der er så mange anvendelsesmuligheder, uanset om du er i det salte eller søde køkken. Vi kan rigtig godt lide at bruge vaflerne som en base til en god frokost, fordi du kan fylde dem med nogle af de grøntsagsrester, du har fra dagen før, eller du kan gøre som i denne opskrift og lave en relish med nogle af de rester, du måtte have i køleskabet. Se også vores Tips til, hvordan du kan få grøntsager ind i selve vaflen.

Vi topper vores madvafler med kyllingebryst, der indeholder 30 procent grøntsager samt mini-mozzarella. Med vores kyllingebryst får du altså udover den dejlige smag af kylling også lidt mere grønt ind i din ret. 

Relish er et fantastisk tilbehør og kan laves af rigtig mange forskellige grøntsager. I vores relish bruger vi rødløg og agurk, som giver en supergod konsistens og smag. Den er fremragende, fordi den tilføjer både sødme, syre og styrke til vaflerne. Styrken kommer fra den friske chili og er essentiel i en rigtig god relish. Hvis du i stedet for agurker har tomater, mango eller lignende, så kan du også sagtens lave en relish med det. Put din relish i et skoldet patentglas, og så kan det sagtens holde sig i flere dage i køleskabet.

Hvis du laver lidt ekstra vafler, så kan du bruge resterne til at lave en nem og lækker madpakke. Det sparer dig tid, og samtidig har du en lidt grønnere madpakke.

 


Tips

  • Hvis du vil gøre din vaffel lidt grønnere, så kan du f.eks. prøve at tilføje spinat, svampe og andet grønt. Det gør din vaffel lidt grønnere og endnu mere fyldig. Det giver desuden en fantastisk smag og er en god måde at få lidt mere grønt ind i hverdagen.
  • Hvis du ikke har et vaffeljern, så kan du sagtens bruge andre brødtyper. Du kan f.eks. lave opskriften om til en nem og lækker sandwich. Prøv f.eks. vores opskrift på sandwichboller med grøntsager, som er meget enkel og kan bruges til madpakken, den nemme frokost men også aftensmaden, som skal være lidt grønnere. Når du har lavet en god portion, så kan du sagtens fryse brødene ned og så varme dem, når du skal bruge dem. Opskriften er på 12 styks.
  • Kunne du tænke dig at give din madvaffel endnu mere fylde, så de passer bedre til aftensmaden, kan du f.eks. prøve at toppe dine madvafler af med Kyllingebryst med lynsyltede grøntsager og skyrdressing. Det sikrer dig endnu mere fylde, og at du får endnu mere grønt ind i retten, og samtidig er det nemt og lækkert.

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱