Grøn sandwichmed Veggie Pålæg

(3 vurderinger) Min vurdering: 0

Grøn sandwichmed Veggie Pålæg

  • 10 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 4 gode skiver groft surdejsbrød
  • 6-8 skiver Den Grønne Slagter Veggie Pålæg
  • 2 spsk. agurkerelish
  • 2 spsk. god mayonnaise
  • Grønne spirer
  • ½ agurk
  • Løgspirer
  • 1 avocado
  • Edamamebønner fra frost
  • Rucola
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Rist de fire skiver surdejsbrød, eller server dem helt friskbagte.
  2. Smør de to nederste skiver af brødet med agurkerelish. Hvis du ikke har agurkerelish, så se vores Tips for alternativer.
  3. Top brødet generøst med skiver af veggie pålæg.
  4. Lav agurken til agurkebånd ved at skære den på langs med en kartoffelskræller eller en ostehøvl.
  5. Top yderlig med grønne snittede grøntsager - du kan med fordel bruge netop det du bedst kan lide.
  6. Smør de øverste skiver af brødet med god mayonnaise og læg på toppen af det grønne fyld. Hold evt. sandwichen sammen med et bambusspyd.
  7. Servér med det samme.

Velbekomme!

 

Vegetarisk sandwich med masser af grønne sager

Det er ikke for sjov, at vi kalder denne sandwich for grøn, for vi har virkelig gjort os umage med at fylde den med alt det bedste fra grøntsagsskuffen. Kunsten at lave en god sandwich handler i høj grad om at kombinere godt brød, en lækker smørelse, lækre grøntsager og smagfuldt pålæg – og her er vi gået ’all in’ på de grønne grøntsager. 

Du kan dog variere fyldet, lige som du vil – også med grønne rester fra gårsdagens aftensmad. På den måde undgår du madspild – og så er det i øvrigt verdens nemmeste trick til at leve en lidt grønnere livsstil på den nemme måde. Det kan du læse mere om i Tips nedenfor.

Med vores Veggie Pålæg har du mulighed for at lave dig en vegetarisk sandwich med den helt rigtige ’sandwich-følelse’. Vores veggie-skiver har en dejlig mild smag og et godt bid.

 


Tips

  • Agurkerelish kan købes på glas, og er en slags finthakkede syltede agurker, smagt til med forskellige krydderier, løg og peberfrugt. Hvis du ikke har denne sur-søde spread i køleskabet, kan du bruge andre former for chutney eller pickles. Men du kan også forsøge dig med et hjemmelavet alternativ, som er en friskere version, men også rigtig lækker. Riv en halv agurk groft på et rivejern, vend med lidt salt og knug så meget væde ud som muligt. Bland med 3 spsk sød, rød chilisauce og en tsk eddike. Brug med det samme. Denne hurtige relish er lidt mere fugtig end den på glas, så smør den gerne på brødet, hvis du skal spise din sandwich med det samme, eller opbevar den i en lille bøtte, hvis du pakker din grønne sandwich ned til en madpakke på farten.
  • I denne sandwich har vi plukket generøst fra grøntsagsskuffen, og anvendt agurk, avocado, edamamebønner, rucola og spirer. Men du kan naturligvis bruge lige hvad du har lyst til af grøntsager! Brug for eksempel små tern af grøn peber, squash i tynde bånd eller høvlet til spaghetti eller skiver af kinaradise. Men du kan også bruge tilberedte grøntsager fra aftensmaden dagen i forvejen, for eksempel dampet broccoli eller blomkål, grillet spidskål eller stegte rosenkål. Alt er tilladt! Også at toppe med din yndlings krydderurt, som persille, koriander eller mynte.
  • Mayo og agurkerelish er med til at gøre denne sandwich til en lækker, saftig omgang, men der er frit valg på alle smørelseshylder. Brug i stedet en smøreost, en lækker pesto eller denne tartarsauce, som du også kan servere som tilbehør til et aftensmåltid.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 346
Energi (kcal) 173 598
Energi (kJ) 723 2501
Fedt (g) 9.3 32
- heraf mættede fedtsyrer (g) 1.2 4.2
Kulhydrater (g) 19 65
- heraf sukkerarter (g) 2.2 8
Kostfibre (g) 2.4 8.1
Protein (g) 4 14
Salt (g) 0.4 1.5
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱