Cæsarsalat med sprød kalkunbacon og cremet hvidløgsdressing

(2 vurderinger) Min vurdering: 0

Cæsarsalat med sprød kalkunbacon og cremet hvidløgsdressing

  • 30 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 1 stk. romainesalat, skyllet og trimmet
  • 6-8 skiver Den Grønne Slagter Kalkunbacon i skiver
  • ½ dl god mayo
  • 2 stk. hvidløg, presset i en hvidløgspresser
  • 2 spsk. friskpresset citronsaft
  • 2 dl croutoner
  • 4 spsk. revet parmesan
  • Salt og peber
  • Evt. et drys spæde spirer eller frisk kørvel
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Tænd ovnen ved 170 grader.
  2. Skær baconskiverne i halve og fordel dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. Rist dem gyldne og sprøde i ovnen - ca. 20 min.
  4. Lad dem køle helt ned.
  5. Bræk eller skær romainesalaterne i mundrette stykker og kom dem i en stor skål.
  6. Vend salaten nænsomt sammen med mayonnaisen, presset hvidløg og citronsaft.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Kom salaten i en passende madkasse og top med ristet kalkunbacon, croutoner, parmesan og evt. et grønt drys af spirer og frisk kørvel. Eller anret på samme måde på et fint fad.

Velbekomme!

 

Hil Cæsar! Velkommen til verdens mest populære middagssalat.

Cæsarsalaten, eller Caesar Salad, som den også kaldes, er nok en af de mest populære frokost- eller middagssalater i hele verden, og kan findes i utallige variationer på alverdens menukort. Men vidste du, at salaten slet ikke har noget at gøre med den gamle romerske kejser med den flotte næse?

Cæsarsalaten blev nemlig opfundet i Mexico for næsten 100 år siden på en hotel restaurant, hvor ejeren, Caesar Cardini, var i knibe for at servere et godt måltid, men var løbet tør for næsten alt. Det tog ham dog ikke lang tid at stille an med en flot salat med en krydret dressing, brødcroutoner og knasende frisk salat i store stykker. Cæsarsalaten var født!

I dag har vi fundet et væld af måder at variere den lækre salat på – se nogle af vores tips nedenfor til, hvordan du kan give salaten endnu mere fylde og smag. Mange forbinder for eksempel i dag Cæsarsalaten med grillet kylling – og det har vi selvfølgelig en løsning på!

Salaten er et godt bud på en lækker og smagfuld madpakke – men er også perfekt til et par gæster til frokost eller middag.

 


Tips

  • I denne opskrift topper vi salaten med den sprøde kalkunbacon. Det giver en lækker, fyldig røget smag til hele salaten. Men der er mange andre måder at tilføre salaten ekstra fylde. Brug evt. vores guide til stegning af kalkunbacon. Mange er glade for kylling i deres Cæsarsalat, så hvorfor ikke folde små stykker af Den Grønne Slagter Kyllingebryst, som er krydret let med hvidløg, og lægge dem ovenpå salaten?
  • Det, der sætter prikken over i’et på en Cæsarsalat er den lækre, cremede og krydrede dressing. Her har vi valgt en helt enkel løsning med en god færdigrørt mayo, der krydres med citron og hvidløg. Men du kan smage din dressing til i mange retninger ved for eksempel at tilsætte den engelske Worcestershire Sauce, masser af sort peber – eller hakkede ansjoser, hvilket giver en rigtig lækker dyb smag – og slet ikke ’fisket’. Du kan også lette dressingen lidt ved at erstatte noget eller al mayoen med creme fraiche eller græsk yoghurt. Eller du kan røre din mayo selv, som i denne opskrift på aioli.
  • Lav gerne dine croutoner selv – og bekæmp madspild i samme omgang! Skær et par skiver tørt brød i tern, vend med lidt olie, salt og eventuelt tørrede krydderier, og bag 10 minutter ved 180 grader. Croutonerne giver dejlig fylde og mæthed, men du kan nemt gøre din Cæsarsalat endnu mere fyldig. Prøv at pynte salaten med et smilende æg, skåret i både, pr person. Tilsæt små, fine nye kogte kartofler i skiver. Eller måske en håndfuld friske grønne asparges, rå eller kogt i 1 minut.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 215
Energi (kcal) 186 400
Energi (kJ) 776 1672
Fedt (g) 11.7 25
- heraf mættede fedtsyrer (g) 3.4 7.3
Kulhydrater (g) 11 23
- heraf sukkerarter (g) 1.1 2
Kostfibre (g) 1.1 2.3
Protein (g) 10 21
Salt (g) 1.8 3.9
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱