Grøntsagsleksikon

Radiser

Radisen er en grøntsag, der menes at komme fra Kina og blev først populær i Danmark i 1800-tallet. Radisen hører til korsblomstfamilien sammen med kål, karse og peberrod.

Tilberedning

Du kan sagtens spise radiser i sin rå form, men de kan også tilberedes på et par spændende måder.

Bagte radiser
Radiser får en dejlig mild smag, når de bages. Skær toppen af radiserne, og vend dem i olivenolie, salt og peber. Bag radiserne ved 180 grader i ca. 25 minutter, indtil de er møre. Servér de lune radiser med citronsaft, feta og mynteblade på toppen.

Syltede radiser
Radiser er også utroligt nemme at sylte. Skær radiserne i tynde skiver på ca. 3-4 mm, og læg dem i et sylteglas. Kog en lage på eddike, vand, sukker og salt, og hæld den varme lage over radisserne. Hvis du har lyst, kan du komme peberkorn og laurbærblade i lagen til sidst. Brug de syltede radiser til rugbrødsmadder eller i en sandwich.

Dip med radiser
Du kan også bruge radiser i dips. Snit radiserne i fine tern, og pisk herefter grov sennep, olivenolie, vand, salt og peber sammen. Vend de snittede radiser i dressingen, og drys med persille. Servér dippen til nye kartofler, eller brug den som smørelse i en sandwich.

Grønne råd

Få dem friske
Friske radiser skal være sprøde med en klar hvid bund og rød top.

Smager godt sammen med
Radiser har en skarp, frisk og let bitter smag som gør, at de går rigtig godt sammen med cremede elementer som ricotta og røgsmage fra fx rygeost og røget makrel.

Opbevaring
Radiser kan holde sig ca. 5 dage i køleskabet.

Sæson
Radiser er i sæson fra april til oktober.

#lidtgrønnere tip

Du kan bruge radisens grønne blade i en salat, hvis du ønsker lidt bitterhed til salaten.