Grøntsagsleksikon

Hornviol

Hornviol er en staude. Det er en flerårig urteagtig plante med spinkle og hårløse stængler. Hornviolen vokser lystigt i bjergegnene mellem Spanien, Andorra og Frankrig, men bliver også brugt i madlavning herhjemme – særligt om sommeren.

Tilberedning

Hornviol egner sig allerbedst frisk, og den er også klart flottest, hvis du bruger den frisk. Hornviol giver et flot farvespil til mange forskellige desserter i det søde køkken, men kan også bruges som pynt på asparges, kammuslinger og rimmet laks.

Grønne råd

Få dem friske
Friske hornvioler skal have en klar lilla farve, og bladene må ikke virke rynkede eller slatne.

Smager godt sammen med
Hornviol er ikke kraftig i smagen, men har derimod en let, frisk smag. Derfor egner hornviol sig også bedst som pynt mere end en smagsgiver.

Opbevaring
Hornvioler skal opbevares i køleskabet og kan holde sig i ca. 4 dage.

Sæson
Alt efter vejret kan du få hornvioler fra marts til september.