3 gode råd til at undgå de mest almindelige allergenerAllergener

Mælk, æg, fisk, gluten og skaldyr.

Hvis du lider af fødevareallergi eller fødevareintolerance, så kommer din overfølsomhed højst sandsynligt fra én eller flere af de fem fødevarer.

Og ikke nok med at mælk, æg, fisk, gluten og skaldyr i sig selv indeholder allergener (som er de stoffer, der giver den allergiske reaktion), så bliver de fem fødevarer også flittigt brugt som ingredienser i mange andre produkter.

Du skal altså være vaks ved hylderne i supermarkedet, hvis du vil styre udenom de fødevarer og produkter, som indeholder allergener.

Spørgsmålet er så: Hvordan undgår du de mest almindelige allergener i din hverdag?

Svaret har vi samlet i en lille guide med tre gode råd, som du kan finde herunder.

Råd nr. 1: Tjek altid mærkningen på fødevaren

Det er nok det allervigtigste råd, når du skal styre uden om allergener. Hvis du ikke har 100 % styr på, hvilke allergener du skal kigge efter, og hvor du finder dem, så kan du læse vores indlæg om emnet her .

Er du fx allergisk over for fisk, kan ingredienslisten på en leverpostej fortælle dig, om der i opskriften er brugt ansjoser. Det kan altså godt betale sig at nærlæse ingredienslisten, for den fortæller dig om deklarationspligtige allergener – også dem, du ikke lige havde forventet at finde i din leverpostej.

 

Råd nr. 2: Better safe than sorry

Når du går rundt med indkøbsvognen og handler ind, kommer du måske forbi en bagerafdeling, hvor du enten bliver betjent eller selv kan vælge dit bagværk fra en bagersektion i butikken.

I begge tilfælde skal du spørge personalet til råds, når du vil have oplyst, hvilke ingredienser – og dermed hvilke allergener – der er brugt i deres brød.

Er du alligevel i tvivl om, hvorvidt du kan tåle det friske rugbrød fra bagerafdelingen, så kan du vælge det indpakkede produkt med tilhørende ingrediensliste for at være på den sikre side.

 

Råd nr. 3: Ring i forvejen, når du spiser ude


Det er ikke kun hos din lokale købmand, du skal være opmærksom på allergener. Går du ud og spiser, skal du også huske at tænke på allergener.

Ifølge Mærkningsforordningen skal alle restauranter og spisesteder i hele EU kunne oplyse deres kunder om allergene ingredienser i deres mad - enten mundtligt eller skriftligt. Sidder du på en tapas-restaurant et sted i Spanien, eller går du ud og spiser herhjemme, så skal du af personalet kunne få svar på, om du er allergisk eller intolerant over for nogle af retterne på menukortet.

Er du allergisk eller overfølsom over for bestemte fødevarer, er det derfor en god idé at ringe ned til restauranten et par dage i forvejen og fortælle dem, hvilke fødevarer og allergener du ikke kan tåle. På den måde ved køkkenet, hvilke retter du ikke skal bestille, og hvordan de tilbereder din mad korrekt.

Er du på en udenlandsk restaurant, er der lavet flere udførlige lister med oversættelser af mange af de ord, du har brug for. Dem finder du her.

 

Kilder: sst.dk, foedevarestyrelsen,dk, allergi.asta-allergi.dk

 

Lignende artikler

Loading...